En weekend med japansk reality TV 🤷

#28 – 15. september 2019

Jeg har ikke den lange intro denne weekend. Jeg bingewatcher i stedet Terrace House på Netflix, og sådan træffer vi alle tvivlsomme valg i vores liv.

Hvis du ikke er til japansk reality TV, så brug et minut på at se, hvordan Tom Cruise og folkene bag Mission Impossible-filmene laver stunts. Vanvittigt.

Læser du i øvrigt dette uden at være tilmeldt Tryk starts nyhedsbrev, kan du tilmelde dig ved at klikke på knappen nedenfor. Så får du fremover en ugentlig opsamling af ting, der falder ind under digital kultur, direkte i din indbakke.


Ugens lange nyheder

Spilfirmaet Nicalis er kendt for at hjælpe indie-udviklere med at få deres spil ud på flere platforme. Nu er det kommet frem, at firmaet – især ejeren Tyrone Rodriguez – fostrer et særdeles problematisk arbejdsmiljø.

Inside The Ghosting, Racism, And Exploitation At Game Publisher Nicalis (Kotaku)

Har du læst Stephen Kings bøger (eller set filmatiseringer), ved du, at King har opbygget et samlet univers af figurer og mytologi. Det kan du få en opfrisker på her – og ja, det er også spændende, hvis du aldrig har rørt King.

How 'It: Chapter Two' Fits Into Stephen King's Larger Mythology (Inverse)

Loot boxes har et kontroversielt ry og med god grund. Det er en nem måde for spilfirmaer at tjene penge på, især når det kommer til børn og unge. Nu overvejer Storbritannien at regulere med gambling-lovgivning og bandlysning.

DCMS Committee recommends UK Government regulates loot boxes under the Gambling Act (Eurogamer)


Ugens korte nyheder

Castle Rock – sæson 2 | 24. oktober 2019


Min uge i kultur

🎮 eFootball Pro Evolution Soccer 2020

📺 Terrace House: Tokyo 2019-2020

📖 On Earth We're Briefly Gorgeous – Ocean Vuong

Er du glad?

Tryk start er 100% frivilligt, så den største hjælp er, hvis du deler nyhedsbrevet med venner og fjender – bare klik på knappen nedenfor. Tak for støtten!✌️

Nyhedsbrevet skrives af Julie Horup. Har du spørgsmål eller feedback, kan du svare direkte på nyhedsbrevet eller på Twitter.

Er Joker en superheltefilm for incels?

#27 – 8. september 2019

En af ugens historier, som du finder link til længere nede, er en af de mange, mange anmeldelser af den kommende Joker. Den har du sikkert hørt om – “Joaquin Phoenix i sit livs rolle” som Batmans nemesis.

Det vælter ud med anmeldelser af filmen, siden den blev vist ved Venedigs filmfestival. Den fik sågar en stående applaus, der varede intet mindre end otte minutter. Otte minutter! Jeg har haft forhold, der var kortere end det maniske klapperi.

Første bølge af anmeldelser var ellevilde. Helt oppe i skyerne. Der blev snakket om Oscar-statuetter. Så ved man, at man har fat i noget. Den gyldne statuette, som superhelte-film har haft så svært ved at komme i nærheden af. Men nu gælder det altså en sølle, tragisk skæbne. Og så venter hæderen jo som regel i kulissen.

Som en kold spand vand begyndte flere og flere anmeldelser dog at påpege, at Joker måske er en lidt problematisk film. At det ikke er sundt at hylde en skurk (der tilmed er en hvid mand med psykiske problemer), som føler sig berettiget til at gå amok og dræbe folk, bare fordi han har haft et hårdt liv.

In America, there’s a mass shooting or attempted act of violence by a guy like Arthur practically every other week. And yet we’re supposed to feel some sympathy for Arthur, the troubled lamb; he just hasn’t had enough love. – TIME

Sådan en vinkel på en ikonisk skurk som Jokeren er kontroversiel, især når den kommer fra kvindelige journalister. For hvem tør kritisere en film, som internettet har ventet så spændt på, at de knap nok kan se en trailer, før forløsningen vælter ud på 4chan og i reply guys’ Twitter-strøm.

Mange fremhæver, at Joker blot er en nyere udgave af Taxi Driver (tak til alle de unge mænd, der følte behov for at gøre mig opmærksom på det på Twitter). At den ikke er problematisk, fordi historien er blevet fortalt før uden samme kritik.

Men det smukke ved kultur er jo, at det ofte skabes inden for rammer opsat af samfundet. At begivenhederne omkring os inspirerer det, vores kreativitet munder ud i. Taxi Driver udkom i 1976. Joker udkommer i 2019. Vores verden er ikke den samme, og de to film er ikke de samme, uanset hvor meget vi gerne vil sammenligne dem.

Så længe man påkalder sig retten til at lave kultur, der rammer tidsåndens ømme emner, må man også acceptere, at man skal have de uønskede diskussioner. At man forholder sig til, hvilke konsekvenser de kan have for vores samfund. Det gælder både for dem, der ikke kan se, hvordan Joker kan være et incel-forbillede, og for dem, der mener, at filmens lancering er uforsvarlig.

It’s exhilarating in the most prurient of ways, a snuff film about the death of order, about the rot of a governing ethos. But from a step back, outside in the baking Venetian heat, it also may be irresponsible propaganda for the very men it pathologizes. – Vanity Fair

Joker dræber ingen mennesker på egen hånd. Det er jo bare en film. Men det er en film, der – kombineret med et hav af andre faktorer – kan være en af årsagerne til, at en ung mand føler sig berettiget til at gå amok, fordi han fx ikke får opmærksomhed fra kvinder.

Når (og jeg er overbevist om, at det er “når”, ikke “hvis”) Arthur Fleck bruges som del af krigsførsel med shitposting og memes, bliver det i et manifest fra en random 8chan dude, der føler sig inspireret. Inspireret til at rette op på alle de unfair oplevelser, som samfundet har budt ham.

Og når det sker, er der ikke behov for censur. Der er ikke behov for stigmatisering. Der er ikke behov for bandlysning. Men der er behov for, at vi har haft en diskussion om den kultur, vi omgiver os med, og hvad den har af betydning for vores samfund.


Ugens lange nyheder

Joker-anmeldelsen, der deler vande, men også er et solidt stykke håndværk i konstruktion, ordvalg og perspektivering. Afsluttes med årets måske skarpeste metakommentar på filmen, sig selv og vores samfund.

Joker Wants to Be a Movie About the Emptiness of Our Culture. Instead, It’s a Prime Example of It (TIME)

Få spil har haft en lige så stor kulturel betydning som det legendariske Tony Hawk’s Pro Skater. Historien bag spillet er et fascinerende indblik i skateboard, punkmusik og åbenbart et skrinlagt spil med Bruce Willis.

Tricks, Kickflips, and Thumbsticks: An Oral History of the Making of Tony Hawk’s Pro Skater (The Ringer)

Hvem gør rent efter optagelserne af en splatter-film? Og hvordan forbereder man omgivelserne på at blive smurt ind i blod? Læs og lær lidt, inden du ser din næste gyserfilm.

Who Cleans Up All the Gore and Goop When the Horror Movie Cameras Stop Rolling? (MEL Magazine)


Ugens korte nyheder

Wrinkles the Clown | 4. oktober 2019


Min uge i kultur

🎮 Control

📺 Brightburn

📖 On Earth We're Briefly Gorgeous – Ocean Vuong

Er du glad?

Tryk start er 100% frivilligt, så den største hjælp er, hvis du deler nyhedsbrevet med venner og fjender – bare klik på knappen nedenfor. Tak for støtten!✌️

Nyhedsbrevet skrives af Julie Horup. Har du spørgsmål eller feedback, kan du svare direkte på nyhedsbrevet eller på Twitter.

#MeToo er hverdag for spilbranchen

#26 – 1. september 2019

Da jeg i tirsdags skrev på Twitter, at "det bliver en lang dag for spilbranchen", havde jeg egentlig forventet, at vi stod med spilbranchens svar på #MeToo.

Flere kvinder stod frem med anklager om voldtægt, sexchikane og diskrimination mod industrilegender og kendte ansigter. Først var det Nathalie Lawhead, og derefter fulgte flere trop, heriblandt Zoë Quinn.

Det var dog som om, anklagerne aldrig helt tog fart. Der var ikke en eksplosion af kontrovers, for det var ikke uventet. I stedet imploderede chok-effekten på Twitter, hvor kvinderne delte ud om deres erfaringer. Hvordan dette har foregået i flere år, hvordan det er helt normalt med 'whisper networks' med advarsler mod de værste mænd, og hvordan disse anklager formentlig ikke kommer til at gøre den store forskel alligevel.

Det er måske en sølle erkendelse, at spilbranchen ikke står overfor et skelsættende #MeToo-øjeblik, som vi har set det med filmbranchen. Især hvis man som udenforstående ikke kender spilbranchens historie med behandling af kvinder. Det er ikke fordi, den adskiller sig så meget fra andre brancher, for voldtægt og diskrimination er det samme på tværs af brancher. Men den sørgelige virkelighed er, at spilbranchen har bakset åbent med disse problemer i lang tid.

Der har været kontroverser om booth babes, der har været #1reasonwhy, der har været Gamergate, og så sent som sidste år haglede anklagerne ned over franske Quantic Dream. Senere samme år blev Riot Games desuden centrum for en af de største sager om sexchikane og diskrimination i spilbranchen, hvor mere end 100 ansatte i protest iscenesatte en walkout. Den sag blev der i øvrigt sat punktum i med et forlig i sidste uge.

Det er altså ikke noget nyt, at disse anklager kommer frem, men det er nyt, at de faktisk bliver hørt uden for spilbranchen. Der bliver handlet på dem, og de anklagede er allerede begyndt at mærke konsekvenserne. Måske er det et tegn på en branche, der – især efter Gamergate – er blevet så træt af den hadefulde diskurs mod kvinder og den chikane, de bliver udsat for, at de ikke længere gider tolerere den mindste form for bullshit.

For spilbranchen har #MeToo været hverdag i langt flere år, end det burde have været. Det har været en kendt hemmelighed, som trives i bedste henseende, for den er kun til ubehag for alle andre end dem, der kan gøre en forskel. Det er kun et chok for folk, der ikke bevæger sig i branchen. Den undertrykkende og diskriminerende kultur er så internaliseret, at et blogindlæg om voldtægt ikke længere kan få folk til at gispe.

Kvinderne trækker derimod blot på skuldrene, for sådan er det jo. Det er sådan, det plejer at være. De er vant til det. De har talt om det i flere år, men ingen har hørt dem, og i stedet har de varsomt advaret hinanden om de mænd, man for alt i verden burde undgå. Det har været den eneste løsning, for det er en branche, hvor mænd nemt kuer kvinder. Hvor mænd bandlyser kvinder fra fællesskaber, netværk og firmaer på intet andet end rygter og sladder. Der har simpelthen ikke været modstand nok til andet indtil nu.

Spilbranchen – eller måske nærmere de folk med magt i branchen – har været vant til at feje problemerne ind under tæppet. Når der er penge på spil, er det nemt at vende det blinde øje til. Især i indiebranchen, hvor netværk og kontakter er forskellen mellem succes og fiasko.

Forskellen denne gang er, at #MeToo trods alt er en ting. At Gamergate trods alt er en ting. At booth babe-kontroversen trods alt er en ting. Alle de ting, som spilbranchens kvinder har skulle kæmpe sig igennem, har måske endelig rustet hele branchen – ikke kun dem, der allerede har vænnet sig til daglig chikane, diskrimination og langt, langt værre.


Ugens lange nyheder

Spiludviklerne Voidpoint, der er ejet af danske 3D Realms, nægter at bøje sig for politisk korrekthed. De nægter åbenbart også at bøje sig for definitionen af censur, og sådan vælger vi jo alle vores kampe. *slowclap.gif*

Ion Fury makers reverse decision to remove tiny unfunny gay joke, because apparently that would be "censorship" (Rock, Paper, Shotgun)

I kølvandet på et vanvittigt år for internetkultur bør du give denne podcast en time af din tid. Fascinerende indblik i 8chan med Fredrick Brennan, stifteren af det kontroversielle forum, som siden da har overladt det i andres hænder.

Autopsy of 8chan (QAnon Anonymous Podcast)

Det føles som en evighed siden, at World of Warcraft udkom, men det er faktisk kun 15 år. I anledning af jubilæet er World of Warcraft Classic blevet lanceret, hvilket er har sat gang i dette nostalgiske kig på fans af spillet.

Fællesskabet er omsider tilbage i ’World of Warcraft’ (Information)


Ugens korte nyheder

Joker | 3. oktober 2019


Min uge i kultur

🎮 Control

📺 Avengers: Endgame

📖 Trick Mirror: Reflections on Self-Delusion – Jia Tolentino

Er du glad?

Tryk start er 100% frivilligt, så den største hjælp er, hvis du deler nyhedsbrevet med venner og fjender – bare klik på knappen nedenfor. Tak for støtten!✌️

Nyhedsbrevet skrives af Julie Horup. Har du spørgsmål eller feedback, kan du svare direkte på nyhedsbrevet eller på Twitter.

#25: Tryk start er tilbage! 👋

Er du fast modtager af Tryk start, vil du nok lægge mærke til, at nyhedsbrevet ser anderledes ud, end det plejer. Sommerferien har budt på ny udbyder, så der fremover er flere muligheder at gøre godt med.

Flere har efterspurgt, at jeg fortsætter med de længere kommentarer, jeg tidligere har skrevet. Hvor jeg vinkler på det, der foregår i den digitale verden, fx 4chan, streamingtjeneste-lanceringer, kombinationen af politik og spil.

Det er noteret, og nu bliver det altså en realitet. Nogle gange vil de komme med ugens opsamling, andre gange kommer de for sig selv.

Er dette dit første Tryk start?

Har du ikke modtaget Tryk start før, så velkommen! Har du spørgsmål, kommentarer eller tips til historier, er du velkommen til at svare direkte på nyhedsbrevet eller kontakte mig på Twitter.


Ugens lange nyheder

Spil fra barndommen byder på mange minder. Nostalgien sætter sine motoriske spor i musklerne, lyde vækker følelser, og med et tryk på den rigtige knap er man tilbage, hvor det hele startede.

Grief, memory and an old PlayStation game (New Statesman)

Det er de færreste, der skriver om spil, som Christian Donlan gør. Og det er de færreste, der transcenderer det medium, de dækker. Heldigvis er Donlan en af de bedste til det. Fx med denne anmeldelse(?) af The Library of Babble.

Making a place from just a handful of pieces (Eurogamer)

Først var der Tony Hawk’s Pro Skater. Så var der Skate. Og snart er der Session. Alt ved det lyder kompliceret, indtil det bare klikker. Helt ligesom barndommens lune sommeraftener med et skateboard under fødderne og Dead Kennedys i ørerne.

Session is a hardcore skateboard sim with cool, weird controls (Kotaku)


Ugens korte nyheder

The Mandalorian | Disney+ | 12. november 2019


Min uge i kultur

🎮 Control

🎞️ Mindhunter (sæson 2)

📖 Essentialism – Greg McKeown

Er du glad?

Tryk start er 100% frivilligt, så den største hjælp er, hvis du deler nyhedsbrevet med venner og fjender – bare klik på knappen nedenfor. Tak for støtten!✌️

Danske myndigheder vil bekæmpe socialt bedrageri med Netflix-data

Tryk start er på ferie i næste weekend, så jeg har taget mig den frihed at tilføje lidt flere længere artikler end normalt. En af dem (du kan nok gætte hvilken, når du skimter dem igennem) har en af årets mest fantastiske indledninger.

Har du i øvrigt ikke set den første trailer for Netflix’ filmatisering af The Witcher, er den landet. Jeg har vraget den til fordel for den nyeste trailer for It Chapter Two (som du naturligvis kan se længere nede), og det kan du jo så tænke lidt over.

Vi ses i august! 👋

Danskere vil holde privat data for sig selv

Danskere vil holde privat data for sig selv

Bør offentlige myndigheder have adgang til data på streamingtjenester?

fagbladet3f.dkShare

Starcourt Mall er mere end bare shopping

Starcourt Mall er mere end bare shopping

Har du overvejet, hvor vigtigt et indkøbscenter kan være for unge?

www.theatlantic.comShare

Sådan blev Metal Gear Solid oversat til engelsk

Sådan blev Metal Gear Solid oversat til engelsk

“The last time I saw Hideo Kojima, we were both naked.”

www.polygon.comShare

Vejen til homoseksuelle forhold i The Sims

Vejen til homoseksuelle forhold i The Sims

Én mand står bag en af spilhistoriens mest markante tilføjelser.

kotaku.comShare

Månelandingens betydning for computerspil

Månelandingens betydning for computerspil

Spil og rejser ud i rummet har mere til fælles, end man skulle tro.

www.theguardian.comShare

De korte nyheder

Mordmysterium på Alexa

Atari-skaber er klar med spil til enheden.

venturebeat.comShare

Netflix mister abonnenter

For første gang i otte år er der nedgang.

variety.comShare

Computerspil gør unge glade

… og sociale medier gør dem depressive.

www.version2.dkShare

Årets Emmy-nominerede

32 nomineringer til Game of Thrones.

www.buzzfeednews.comShare

It Chapter Two | 5. september 2019

It Chapter Two | 5. september 2019

Min uge i kultur

🎮 PES 2019

🎞️ The Endless

📖 You Should Have Left – Daniel Kehlman

Er du glad?

Tryk start er 100% frivilligt, så den største hjælp er, hvis du deler nyhedsbrevet med en losers’ club (eller en rødhåret, bleg dude med hang til kloakker). Tak for støtten!✌️

By Julie Horup

Digital kultur i din indbakke.

Tweet Share

If you don't want these updates anymore, please unsubscribe here

If you were forwarded this newsletter and you like it, you can subscribe here

Powered by Revue

Loading more posts…