Det starter med et swipe.
Sådan lyder det i Tinders seneste PR-kampagne ‘It Starts With A Swipe’, der med nye tiltag sigter efter Gen Z, fordi de »nulstiller reglerne for dating«, som marketingchef Stephanie Danzi forklarer.
Det handler ikke længere om at sammenstykke en kort profiltekst og nogle lækre billeder for så at håbe på det bedste. I stedet er datingplatformens centrale element blevet mere udforskende brugerprofiler, der lige så meget handler om at uddybe relationship goals, som det handler om, hvorvidt man bare vil kneppe eller noget mere seriøst.
De nye tilføjelser afspejler brugerne, der primært er mellem 18 til 25 år (Tinder er den mest downloadede datingapp blandt 18-årige i USA), og netop i denne målgruppe er antallet af LGBTQIA+-brugere fordoblet de sidste par år.
Derfor er det heller ikke så underligt, at den nye kampagne er bygget på værdier, der er essentielle for de unge kernebrugere, såsom klimakrisen, astrologi (jaja, grin bare, men altså) og diversitet.
‘It Starts With A Swipe’ er et håndgribeligt bevis på, at Tinder respekterer og tager brugernes livsfilosofier alvorligt.
Det understreges ikke mindst af det faktum, at størstedelen af kampagnens skuespillere ikke er hvide, imens halvdelen af dem identificerer sig som queer.
Det er ikke nyt, at Tinder er fremme i skoene. Da de tidligere på året lavede et lignende fremstød i Indien, blev deres video rost til skyerne for at inkludere LGBTQ-segmentet (og for den seriøst catchy musik).
Som en bruger kommenterede: »Hold nu kæft, I inkluderede faktisk to kvinder«.
Nu er vi jo ikke kommet for at diskutere Tinders reklamer, men datingtjenester er – grundet menneskets helt grundlæggende trang til kærlighed, sex og intimitet – nødt til at have fingeren på pulsen, og af den grund er platformens ageren ofte en god indikator for, hvordan fremtidens generationer vil opføre sig både online og offline.
Derfor er det også interessant, når Tinder erklærer, at »vi glæder os til at afspejle [Gen Z’s] virkelighed med et livligt og sexet billedsprog i vores kampagne. Vi er blevet inspireret af denne nye generation, og hvor unikt de opfatter sig selv og deres datingliv«.
Tinder siger selvfølgelig ikke farvel til deres ældre brugere og smider de gamle røvhuller på porten, men de erkender, at de må og bør satse fuldt ud på én målgruppe frem for at sprede sig tyndt over flere, hvilket sjældent er en succes.
De ved, at de ikke kan ikke ældes med deres brugere. De kan ikke strække deres målgruppe løbende, så den det ene år lyder på 18-25, det næste år lyder 18-30 og til sidst 18-40 for at ramme så mange som muligt på én gang.
Med den selvindsigt undgår firmaet den typiske dødsspiral, hvor mange – brands, platforme og medier – glemmer deres identitet eller simpelthen nægter at anerkende deres voksende irrelevans, når de favner så bredt, at de pludselig imødekommer både gen z, millenials og boomers.
Et andet aspekt er, at Tinder ikke kun talker the talk, men også walker the walk. De ved, at diversitet betyder noget for deres målgruppe, så de fylder reklamerne med personer, der afspejler deres brugere.
Ikke fordi at heteroseksuelle hvide par er yt, men fordi de simpelthen bare ikke repræsenterer majoriteten længere. Og nej, det er ikke at være woke, men derimod at være ærlig omkring det miljø, der præger deres platform.
Kampagnen har rødder i de værdier, som betyder noget for brugerne (ikke for Tinder), fordi det opbygger tillid og en uundværlig loyalitet, som fundamentet for hele firmaets videre succes bygges på. Måske kunne man lære noget af det?
Jeg kan i hvert fald ikke lade være med at tænke på den til tider heftige debat, som Et større billede-kampagnen affødte herhjemme.
Her gik det fra diversitet i filmbranchen til diversitet i mediernes brug af kilder, og jeg er stadig lidt forundret over, hvorfor den tematik ikke i højere grad blev hejst internt ude blandt redaktionerne – ikke kun i valg af kilder, men også den måde hvorpå man præsenterer sit indhold og dermed hele sit værdisæt.
For det var altså ironisk, at meninger og holdninger blev sendt ud fra lokaler, hvor diversitet er en strøtanke, og hvor skyklapperne vokser sig større og strammere i takt med anciennitet.
Måske finder man svaret i den tragikomiske journalist-joke om, at gamle, hvide, heteroseksuelle, mandlige hængerøve er limet lige så meget fast til deres mediechefstol som til deres værdier.
Jo mere magt, desto færre bekymringer, du ved. Men det er vel netop her, hvor man skal feje for egen dør, inden man begynder at påpege, hvor grelt det står til andre steder.
For helt ærligt. Giver det virkelig mening, at de yngre generationer af læsere mødes af dagens forside med billeder primært bestående af mænd? Eller en sektion fyldt med historier om hvide boss-kvinder? Eller at månedens køn og seksualitet-kvote opfyldes af (endnu) en artikel om Nina Rask?1
Hvis du er i tvivl om svaret, så spørg dig selv: Hvad ville Tinder gøre?
Ugens lange nyheder
1. Vennetjenester
Netflix-hittet Beef høster store roser blandt kritikerne, men streamingtjenesten og seriens stjerner kritiseres nu for nepotisme, efter et podcast-klip er dukket op, hvor David Choe, der spiller rollen som Isaac, beskriver en »succesfuld voldtægt« på en kvinde i 2014.
Even if Choe is thoroughly deplatformed over this incident, ending his career won’t solve the problem that Hollywood’s most basic elements — like casting — keep powerful people in power because it is profitable to do so.
➤ Beef Didn't Need David Choe Anyway (BuzzFeed)
2. Andrew Tates mincels
Den kontroversielle influencer, der stadig sidder varetægtsfængslet i Rumænien, har konverteret til islam. Nu tweeter han om syndsforladelse og ramadan, men er han overhovedet troende? Og hvad betyder det i så fald for, hvordan vi bør opfatte ham?
With an estimated 2 billion Muslims worldwide, Tate’s conversion has opened up an enormous potential audience for him — but is this religious awakening part of a genuine spiritual journey for Tate, or simply a pivot that offers him an enormous audience to make more money off of?
➤ The Muslim Manosphere Is Growing And It’s Andrew Tate’s Fault (BuzzFeed)
3. Kontroversielt skydespil
Unrecord har skabt en del diskussion online med skydespillets synsvinkel, hvor man ser alt igennem et bodycam. Det har ikke overraskende skabt associationer til politivold og terrorangreb, især på grund af spillets realistiske grafik, men hvor går grænsen egentlig for, hvad man må lave spil om?
While some violent shooter sims try to distance themselves with stylized art direction or sci-fi trappings, Unrecord’s creators appear to be intent on making the game look as much like a real-world hate crime simulator as possible.
➤ Police Bodycam Game Explodes, But Not Without Doubt And Controversy (Kotaku)
Ugens korte nyheder
Popstjerner betaler for Twitter-verifikation (Mashable)
Spotify løsner grebet på eksklusive podcasts (The Verge)
Ugens anbefaling
🎧 What Future with Joshua Topolsky
Kom for en til tider dystopisk podcast om fremtidens samfund med Joshua Topolsky, medstifter af Vox Media og skaber af The Verge, og en ny gæst hver uge.
Bliv for de fascinerende samtaler, ofte forankret i onlinekultur, der mest af alt minder om at lytte til to venner, som har drukket lige tilpas nok til, at de er sjove, men ikke dumme.
Ugens afstemning
Ugens MVP
Dagens gode gerning
Tryk start koster tid at lave, men er gratis for dig at læse. Derfor er det en kæmpe hjælp, hvis du deler nyhedsbrevet med folk omkring dig. Tak for støtten! ✌️
Tryk start skrives af Julie Horup. Har du spørgsmål eller feedback, kan du svare direkte på nyhedsbrevet eller på Twitter.
Jeg elsker Nina Rask. Ikke desto mindre er der altså også andre personer, som leger med de traditionelle konventioner for køn og seksualitet, men nu er Elliott Pages memoir jo snart på vej, så mon ikke det kan aflaste en måned eller to.
I mainstream medier betragtes spiljournalistik ofte som en form for underholdning, der hovedsageligt består af tomme kalorier eller kontroverser. https://apkmia.com/it/infinity-brawl/
The mainstream media, game journalism is typically considered as a form of entertainment that mostly consists of empty calories or controversy. https://badland.online