Sociale medier er ved at dø
Og du skal betale for deres begravelse 💸
Kan du lugte den der stank? Det er lugten af sociale medier, der er ved at gå i fordærv.
Facebook, Instagram, Twitter. Den aldrende treenighed er begyndt at rådne op indefra, og vi ser deres undergang udspille sig live foran os. Tag bare Twitters mange nedbrud, der rammer platformen – først den ene uge, så den anden uge.
Én ting er de tekniske problemer – dem kan ingen techgiganter sige sig fri for – noget andet er firmaernes støt stigende opfindsomheder, der stemples som fremtiden for de sociale medier. Den største af dem alle er naturligvis metaverset, der er blevet så stor en redningsbåd for Meta, at de droppede Facebook-navnet til fordel for, ja, Meta.
Navneskiftet er jo ikke nyt, det kom helt tilbage i 2021, og belært af halvandet års bagklogskab kan vi nu se, at redningsbåden er hullet som en si. Meta har brug for en ny livsline, og den har Twitter åbenbart leveret i et plottvist, selv M. Night Shyamalan ikke kunne have opdigtet.
Meta annoncerede i denne uge, at vi snart kan betale (lol) for at blive verificerede brugere (dobbelt lol) på Facebook og Instagram. Det er nærmest en direkte kopi af Twitter Blue, hvilket giver god mening, for Meta har aldrig været gode til at dyrke originaliteten. I stedet har Mark Zuckerberg sat sin lid til andres kreativitet, inden han opkøber dem eller trykker på klon-knappen.
Nå, men tilbage til Meta Verified, som det nye system hedder. Med i købet, der koster godt $15 per måned ved lanceringen (pt. kun i Australien og New Zealand), får man mulighed for at bekræfte sin konto med officielt ID, et blåt flueben, ekstra beskyttelse mod imitationskontoer (tænk scammers, ikke parodier a la Elon Musks nemesis) og – vigtigst af alt – direkte adgang til support.
Metas helt store akilleshæl har altid været, at man ikke kan få fat i dem, når man har mest brug for dem. Små firmaer og influencers med tusindvis, hvis ikke flere, følgere bliver hacket i flæng, hvorefter de panisk må jagte en eller anden form for hjælp (»plz, er der nogen af jer, der har en kontakt hos Facebook??«), fordi den platform, som de har opbygget hele deres brand på, ikke selv stiller hjælp til rådighed som en del af pakken.
Derfor er det heller ikke overraskende, at den nye abonnementstjeneste naturligvis er tiltænkt personer med prominente profiler og altså ikke hr. og fru Jensen (omend hr. Jensen godt kunne finde på at betale for fluebenet, så han ser ekstra vigtig ud, når han går til angreb på andre folk i kommentarfelter).
Influencers og andre personligheder, der af den ene eller anden årsag ikke kan komme igennem hos Metas duer/duer ikke-komité, er villige til at betale en forholdsvis lille sjat penge hver måned for at undgå en situation, der vil koste dem langt mere, hvis det hele lige pludselig ramler. En slags forsikring, om man vil, som man forhåbentlig aldrig får brug for, men som man bitterligt betaler for for at undgå et teoretisk skræmmescenarie.
Sandheden er dog, at selvom Zuck argumenterer for, at Meta Verified sikrer »autencitet og sikkerhed på tværs af vores tjenester«, så handler det om penge.
De fleste sociale medier er nået til det punkt i deres livscyklus, hvor de har kværnet igennem de mange milliarder, som blev skovlet ind, da de ikke var under opsyn.
Det var en guldrandet fest, så længe det varede, men slut, prut, finale, Zuck & co.
Nu ser de i stedet ind i en dyster fremtid, hvor især de europæiske myndigheder tager skrappere metoder i brug for at bremse indsamlingen og håndteringen af privatlivsdata. Og det er altså noget lort, hvis ens primære forretningsgrundlag baseres på at sælge hidtil uset mængder af data til annoncører uden at skulle give noget i retur.
Det er også derfor, at fiksfakserier som Meta Verified og Twitter Blue er tegn på et langt dybereliggende problem, som de fleste af de aldrende sociale medier står overfor: De aner ikke, hvad de skal gøre for at finde deres næste guldgrube.
Førhen har de i det mindste haft en antydning af, hvilket retning de skulle vende skibet, men nu flagrer de rundt i oprørt hav skabt af en perfekt storm med rod i aspekter som datasikkerhed, hul på tech-boblen og kræsne brugere.
Jeg tror ikke, at fremtiden for sociale medier er, at vi betaler for dem. I hvert fald ikke for dem, vi er vokset op med at bruge gratis (“gratis”).
Man skal føle, at man får noget for pengene (som LinkedIn Premium, der er blevet et essentielt værktøj for HR/rekruttering) frem for at blive røvrendt, og her kan både Facebook og Twitters ry ironisk nok ende med at røvrende platformene selv.
Derfor bliver Meta Verified og Twitter Blue (som blot forventes at hive $28 millioner hjem per år) heller ikke andet end et plaster på et åbent kraniebrud. For abonnementsmodeller er de første tegn på de to platformes kannibalisering af sig selv.
De kigger efter attraktive funktioner, river dem ud af de etablerede rammer og sælger dem derefter. Det er desperat, men sociale medier er desperate. De skal genopfinde sig selv eller uddø, for deres nuværende forretningsmodel kvæler dem.
For første gang står de annoncefinansierede firmaer, som fik gjort sociale medier til kritisk infrastruktur i vores samfund, i en situation, hvor de ikke længere kontrollerer alt.
Magten til at bestemme deres egen skæbne er på retur ud i hænderne på dem med kolde kontanter, og mind mig lige om, hvem det var, der manglede penge og derfor kom kravlende tilbage i håb om, at vi vil punge ud for abonnementstjenester?
Ugens lange nyheder
1. En brutalistisk spøgelseshistorie
Der kan analyseres meget på Tár, hvor Cate Blanchett leverer sin karrieres måske bedste rolle som magtfuld komponist og dirigent, der styrer direkte mod sit forfald (hvilket gør TikToks liderlige besættelse af filmen en anelse problematisk).
En del af grunden til, at Tár, som har biografpremiere i denne uge, er så fremragende en film, faktisk næsten horrorfilm, er i høj grad de mange små detaljer, som du i første omgang kun lægger flygtigt mærke til, men som bagefter får dig til at stille spørgsmål, som internettet har de bedste svar på.
Og det er her, hvor jeg bliver nødt til at påpege, at du bevæger dig ud i spoilers (for eksempel med denne geniale detalje fra Reddit). Så læs artiklen efter filmen.
Tár is not truly a cancel culture movie. Tár is a kind of ghost story, in which we’re so deeply embedded in Lydia Tár’s psyche that nearly everything that appears onscreen is up for debate.
➤ Tár Is the Most-Talked-About Movie of the Year. So Why Is Everyone Talking About It All Wrong? (Slate)
2. Når du sover, vågner TikTok
En af de mest bizarre oplevelser på TikTok er at lade sig opsluge af de mange livestreams, som alskens brugere logger på til. Fra tiggere og scammers til folk, der bare har brug for andres selskab. Det er absurd, komisk og skræmmende ofte fuldstændig unhinged.
When I ended the experiment in the morning, it felt like coming up for air after being submerged in a sea of cultural sewage. I was subjected to the lowest-hanging fruit of content, from apparent scams to fantastical roleplays to clickbait titles.
➤ How I lost my sanity in the dark depths of TikTok Live after midnight (Insider)
3. To uger i Andrew Tates verden
Hvis du stadig er overbevist om, at Andrew Tate blot er et internetfænomen, som vi ikke skal tage seriøst (imens 11-årige drenge render rundt og bruger hans lingo), så bør du overveje dine livsvalg og derefter læse denne artikel.
Jeg har set en mand tale direkte til mig, til os, til mænd. Til os, der lige nu sidder her foran skærmen og savner noget mere virkeligt, noget mere heroisk, der savner noget at dø for.
➤ En mand er en mand, og vand er for tabere (Zetland)
Ugens korte nyheder
Danske partier bandlyser TikTok (Journalisten)
Microsoft-opkøb møder endnu mere modstand (GamesIndustry.biz)
It-spinoff får grønt lys hos HBO (The Hollywood Reporter)
Netflix dropper tredje sæson af Mindhunter (IndieWire)
Ukraine kræver russisk skydespil bandlyst hos spilgiganter (PlayStation Lifestyle)
Ugens anbefaling
Kom for den officielle appetitvækker »Titanic møder Ondskabens hotel«.
Bliv for noget af det bedste sci-fi-horror på en forladt rumstation (som i dette tilfælde er, apropos Titanic, et enormt rumskib), du kan komme i nærheden af. Det kan kun være et spørgsmål om tid, før vi får en filmatisering.
Ugens MVP
Ugens Gallup
Ugens gode gerning
Tryk start koster tid at lave, men er gratis for dig at læse. Derfor er det en kæmpe hjælp, hvis du deler nyhedsbrevet med folk omkring dig. Tak for støtten! ✌️
Tryk start skrives af Julie Horup. Har du spørgsmål eller feedback, kan du svare direkte på nyhedsbrevet eller på Twitter.
One problem is that, at least in daily newspapers and major mainstream media outlets, game journalism is generally viewed as a form of entertainment that mostly consists of empty calories or controversy. https://trafficjam3d.com
Faktisk vil alles vaner ændre sig på bestemte tidspunkter. Derfor er det let at se, at der er mange sociale netværkssider, der efterhånden ikke udnytter udviklingen i denne periode https://thebackrooms2.com