Så er der PlayStation 5!

Ja, den vinder jo ikke ligefrem en Red Dot Design Award, vel.

Jun 14, 2020

Så skete det endelig: Efter aflysningen i sidste uge kunne Sony torsdag aften fremvise PlayStation 5 og de spil, vi kan glæde os til i kølvandet på lanceringen.

Men altså, PlayStation 5. Den er… ikke køn.

PlayStation 5 kommer i to udgaver: den klassiske konsol med old school diskdrev og en digital udgave, hvor du – surprise, surprise – kun kan benytte digitale spil.

Det er ikke et videre overraskende træk. Trenden har været tydelig, og konsolgiganterne har i længere tid satset mere og mere på digitale spil. Sidste år var blandt andet året, hvor Sonys brugere for første gang købte flere digitale spil, end de købte fysisk. Noget, som PlayStations Head of Global Marketing & Consumer Experience, Eric Lempel, også understregede efter fremvisningen.

“A lot of consumers have shifted the way they interact with our products. Part of my job, and my team’s, is to talk to consumers all the time, understand what they like and what they want. And there’s a segment of consumers that just want to go digital.”

I en verden, hvor fysiske butikker som GameStop kæmper en brav kamp for at overleve, er det naturligvis lidt af en våd klud i fjæset. Det er ingen hemmelighed, at Sony, Microsoft og alle de andre distributører gerne vil af med salget af brugte spil, for det er en omsætning, de ikke får fingre i. Kan de rykke bare en procentdel af det salg over på en digital konsol (der måske endda er billigere end den klassiske model med drev), er det en potentiel stor fortjeneste.

Den digitale udgave åbner dog op for et andet problem, nemlig harddiskens størrelse. Nutidens spil fylder meget. Som i minimum 60 GB (og det er lavt sat). Den nye konsol har ultrahurtig SSD med 825 GB. En sær størrelse, som åbenbart skyldes, at PlayStation 5 er i stand til at reducere størrelsen på downloads og installationer.

Sony kan prøve at pakke det noget så pænt ind, men det er ikke nødvendigvis en fremtidssikret løsning. Behovet for at udvide med ekstra lagring trænger sig unægteligt på på et eller andet tidspunkt, hvis du kun går digitalt.

Lidt wauw, lidt meh

Tilbage til showet. Fremvisningen af PlayStation 5 og dens spil var lidt af en atypisk oplevelse takket være corona. I stedet for den typiske pressekonference med hujende journalister og fanboys (gudskelov slap vi for dem i år) serverede Sony en omgang miskmask af spil, der startede med Grand Theft Auto V, som naturligvis kommer i en opdateret udgave i 2021.

Derefter blev det til en bizar introduktion til Gran Turismo 7. Jep, Sonys racer-klassiker vender tilbage som sædvanlig, når der er en ny PlayStation på vej. Og sådan forløb den ene spilannoncering efter den anden.

Selve showet vekslede mellem at fremvise kommende spil og den nye konsol, imens en masse mænd fortalte om “no limits to gaming” med PlayStation 5. Hypemaskinen er i gang, my dudes, men det hele faldt lidt fladt.

Når vi taler om nye konsoller og den store konsolkrig (RIP), følger der altid hype, kådhed og en inderlig glæde af, at nu sker der fandeme noget. Nu skal teknologien rykke sig. Vi skal have nye oplevelser. Men efter torsdagens PlayStation 5-show har jeg ikke den fornemmelse. Jeg glæder mig til spillene, jo, men er jeg helt oppe at ringe? Mjah.

Det er som om, der mangler lidt oomph. Den vilde annoncering, der blæser alle omkuld. Måske skyldes det, at PlayStation 4-æraen ikke er slut endnu. Den store svanesang med The Last of Us Part II venter stadig lige rundt om hjørnet, og derefter er det Ghost of Tsushima. De to spil blev udskudt på grund af corona, men det betyder også, at vi ikke får den ventepause mellem to generationer, som kunne have skudt hypen i gang.

Det hjælper selvfølgelig heller ikke, at hele det store marketingcirkus er blevet lidt af en fesen affære, hvor annonceringerne er faldet drypvis. Både Sony og Microsoft har tydeligvis været berørt af pandemien. I stedet for at starte konsolkrigen med et brag har det bare været små slag hist og her.

Måske kan efteråret hjælpe på det. Måske ligger der stadig en vanvittig annoncering og venter. Måske, måske, måske. Om et par måneder bliver vi klogere. Der har vi forhåbentlig også fået en præcis lanceringsdato og pris på PlayStation 5.

Et par højdepunkter

Jeg gennemgår ikke alle spillene og hele PlayStation 5-fremvisningen her, for a) ikke det hele var værd at skrive om og b) vi skal også nå igennem andre ting i denne uge.

Nedenfor er mine personlige favoritter fra showet. Er du (u)enig, kan du altid svare på nyhedsbrevet eller hive fat i mig på Twitter. Jeg er især nysgerrig, hvis du er PS-fanboy, som har tænkt sig at skifte over til Xbox (eller omvendt). Og hvilken vej går du med din næste konsol – digitalt eller klassisk med drev?

Pssst. Gider du ikke et hav af trailers, og vil du bare have ugens historier og nyheder, kan du scrolle et par meter ned. Du går ikke glip af andet end videoer. ELLER GØR DU?

Hitman 3 (januar 2021)

Danske IO Interactives “dramatiske konklusion” på Agent 47’s eskapader.

Returnal (TBA)

Tænk Groundhog Day i rummet.

Resident Evil Village (2021)

Creepy, østeuropæiske zombie-vibes er altid nice.

Stray (2021)

Du er en kat i en verden af robotter. Hvad mere vil du have?

Horizon Forbidden West (TBA)

Efterfølgeren til et af de bedste(!) spil på PlayStation 4.

Ugens historier

Vi kommer ikke udenom det. The Last of Us Part II udkommer i næste uge. Derfor blev embargoen på anmeldelser af spillet løftet i denne uge, og det har resulteret i et par særdeles interessante longreads om spillets udvikling.

Den første er fra Wired, og aner du intet om The Last of Us (og hvorfor det første spil var en milepæl i spiludvikling), bør du starte her.

Over its 15 to 20 hours of gameplay, The Last of Us conveys the immensity of cinema, the intimacy of a novel, and the sheer storytelling payload of, let's say, one or two seasons of an HBO series.

Det er svært at beskrive, hvor vanvittig en omvæltning The Last of Us var, da det udkom. Håndværksmæssigt var det i en klasse for sig, og det er ikke så underligt, at HBO har snuppet rettighederne til en TV-serie baseret på spillet.

➤ The Last of Us Part II and Its Crisis-Strewn Path to Release (Wired)

Konceptet med portrætter er en fast del af moderne kulturjournalistik. Man tager en interessant profil og dykker ned i dybden. Det er sjældent et negativt indblik, men det er som om, det ikke gør så meget – for disse dyk giver stadig en del stof til eftertanke.

I spiljournalistik er det derimod en sjældenhed. Måske er det på grund af branchens kontroversielle historik med fx annoncepenge til fordel for positive anmeldelser. Måske er det fordi, journalistik-delen af spiljournalistik stadig er i sin spæde start.

Måske er det bare fordi, troværdighed ikke altid er i højsædet, når det kommer til spilbranchen. Og det er en skam. For glæden er stor, når man sætter sig ned med en kop kaffe og læser et portræt som dette i stedet for den uendelige strøm af click-liderlige top ti-lister og guides til at indsamle alle trofæer i et random spil.

➤ The Last of Us Part II: how Naughty Dog made a classic amidst catastrophe (GQ)

Det har på flere måder været en kontroversiel uge, og det hele kulminerede åbenbart for mange, da HBO midlertidigt valgte at fjerne Borte med blæsten fra deres streamingtjeneste på grund af filmens problematiske, racistiske indhold.

Hvis der er én ting, der kan få internetkrigerne til at ryge op i det røde felt, så er det, når man rører ved en film, de fleste af dem slet ikke har set. Straks blev der råbt op om censur, selvom filmen ikke ændres og stadig er vidt tilgængelig andre steder.

The movie’s nostalgia for the antebellum South and its portrayals of black characters as derogatory slave stereotypes were controversial even upon its release. This is far from the first contemporary debate over whether and how to show Gone With the Wind.

Der er naturligvis ikke tale om censur, og filmen vender tilbage inden længe med en disclaimer om indholdet. Måske er det faktisk klogt at give lidt kontekst i en verden, hvor de fleste brokker sig højlydt om kontroverser baseret udelukkende på overskrifter.

➤ Gone With the Wind’s Removal From HBO Max Isn't Censorship (Wired)