Konsolkrigen er død – længe leve konsolkrigen
2019 er året, hvor konsolkrigen starter forfra. I løbet af efteråret kan vi se frem til Googles nye spil-platform med Stadia, hvor vi kan streame spil. Hvis altså vi har en god nok internetforbindelse.
Næste år får vi så nye konsoller fra både Microsoft og Sony. En ny generation af konsoller er altid omgærdet af hype og endnu mere hype. Det er fedt. Nye teknologier, nye satsninger. Men alligevel har der været en form for afdæmpet forventning. Er der virkelig brug for nye konsoller? Hvis vi alligevel kan streame spil, hvorfor skal vi så bruge tusindvis af kroner på ny hardware, der alligevel ikke kan opgraderes ligesom #pcmasterrace?
I denne uge har flere kilder været ude at sige, at Sonys næste satsning bliver på “hardcore players”. Altså dem, der virkelig vil have noget for pengene. Dem, der gør noget stort ud af at tilhøre den ene eller anden lejr. Xbox eller PlayStation.
Og det giver god mening. I hvert fald hvis man spørger mig.
Den eksklusive konsol
Sony vil ikke længere satse på indie-spil, som de ellers har været kendt for. Faktisk har de med PlayStation 4 (og PS3) været så langt fremme i skoene med indie-spil og ikke mindst indie-udviklere, at de fuldstændig smadrede Microsoft. Det er en af grundene til, at PS4 har været denne generations bedst sælgende konsol.
For indie-spil har været det perfekte fyld mellem de eksklusive titler. Når man ventede på næste store udgivelser, kunne man lige købe et indie-spil, fordi man alligevel havde den konsol. Det var nemt.
Men næste generation bliver anderledes. Sony satser atter en gang på eksklusive spil, som man ikke får andre steder. Blockbuster-spillene. Og Sony har faktisk noget at have det i, for de har så mange tilknyttede studier efterhånden, som leverer den ene eksklusive succes efter den anden. Tag bare udviklerne Naughty Dog. De har givet os klassikere som Uncharted og ikke mindst The Last of Us, en af de største klassikere inden for moderne kultur.
Konsolkrigen 2.0
Men hvorfor giver det så mening med den nye hardcore-strategi? Fordi indie-spil kan man få på alle konsoller og på PC. De er sjældent eksklusive i sådan en grad, at man køber en konsol til 4.000 kroner for dem. Men The Last of Us? Marvel’s Spider-Man? Horizon: Zero Dawn? Dem køber man en konsol for. En dyr konsol.
Der har længe været snak om, at konsolkrigen er død. Det er den sådan set også. Eller det var den. I hvert fald som vi kender den. Derfor er det ikke så underligt, at Sony vender tilbage til en gammel strategi, som de har haft stor succes med. En strategi, hvor deres konsol regelmæssigt byder på noget, som Google og Microsoft ikke kan diske op med. En strategi, der er eksklusiv.
Call of Duty og FIFA kan man uanset platform altid få fingre i, om man har en Xbox eller PlayStation. Men de eksklusive titler må man kigge langt efter hos Xbox. Microsoft har tabt pusten. Halo, Forza Horizon, Fable. De kan bare ikke sælge konsoller, som de har gjort.
Sony prøver med andre ord at genstarte konsolkrigen, som de allerede har et kæmpe forspring i. De ved, hvor deres styrke ligger. Om de har succes med det, finder vi ud af i efteråret 2020.
Historien om manden bag Counter-Strike
DR er ved at tage tronen for spiljournalistik i Danmark.
Et spil om liv, død og fællesskab
Husk Kleenex: En teenagers sidste dage blev foreviget i Elite: Dangerous.
Bagsiden af den japanske anime-branche
Branchen omsætter for $19 mia., imens de ansatte lider for kunsten.
Årets mest pinlige sag i filmbranchen?
Ekko og dansk filmjournalist ligger i åben krig med filmdistributør.
De korte nyheder
Vi køber ikke produkter. Vi køber licenser.
Straffes nu som hævnporno.
Neil Gaimans tegneserie finder et hjem.
www.hollywoodreporter.com • Share
Kapitalfond opkøber gamer-succes.
Chok-stop for tegneserien.
www.hollywoodreporter.com • Share
Jacob's Ladder (2019)
Min uge i kultur
Er du glad?
Tryk start er 100% frivilligt. Den største hjælp er, hvis du deler nyhedsbrevet med en demogorgon (eller pigen med næseblod i dit lokale butikscenter). Tak for støtten!✌️
By Julie Horup
Digital kultur i din indbakke.
If you don't want these updates anymore, please unsubscribe here
If you were forwarded this newsletter and you like it, you can subscribe here
Powered by Revue