Hvad er dit corona-zen?

Jesus døde for vores synder (og et nyt afsnit af Tiger King).

Apr 12

Jeg ved ikke længere, hvilken dag det er. Påskeferie flyder sammen med corona, og når man ikke har struktur på dagene, består døgnet ikke længere af 24 timer.

Der er bare et eller andet løst koncept om tid. Det er perfekt til at lade sig blive opslugt af andre verdener. Andre universer. Andre oplevelser.

Lige nu ligger jeg på bunden af havet på en fremmed planet som en mystisk AI, der guider en biolog i udforskningen af ukendte livsformer. Det er mit zen.

Der er ingen fare på færde. I hvert fald ikke voldelig fare. I stedet er der bare en følelse af uvished og spænding, som når man befinder sig i ukendte omgivelser. Og jeg kan ikke stille andet op end at overgive mig til oplevelsen.

Jeg aner ikke, hvad der sker. Biologen aner ikke, hvad der sker. Vi tager et skridt ad gangen. En oplevelse ad gangen. En pandemi ad gangen.

Ugens historier

Læste du med for et par uger siden, ved du, at jeg har været opslugt af Animal Crossing: New Horizons. Det landede lige op til corona-isolationen, og det var helt, helt perfekt. Lige indtil jeg blev opslugt af kapitalismens grådighed.

Jeg er tydeligvis ikke den eneste, som ikke kan finde zen i spillet. Til gengæld er det fremragende, hvis du vil mindes om hverdagens trummerum, og hvordan gæld er godt og sundt og vejen frem i livet, for hvad er livet uden gæld. Monetær eller sjælelig.

I buy myself out of one bit of suffering and into a more existential sort. Over time, I feed more and more of my island’s natural resources into the insatiable corporate behemoth that is Nook Inc. and fall deeper and deeper into debt.

På den måde er Animal Crossing: New Horizons måske meget godt. Når man bliver rastløs. Når man mærker trangen til at bruge penge. Så kan Nook Inc. altid hjælpe.

➤ I Am Not At All Relaxed by Animal Crossing (Wired)

Jeg forstår ikke Final Fantasy. Den legendariske serie har aldrig formået at fange min opmærksomhed. Det var tilsyneladende meget sjovere – eller nok nærmere mere overskueligt – at kaste sig over Grand Theft Auto som barn.

Nu er Final Fantasy VII (der er virkelig mange spil i serien) efter 23 år udkommet i en opdateret udgave. Du ved, et remake. Og det er all the rage. For FFVII er åbenbart et af seriens helt store højdepunkter.

The original game, released in 1997 for the first PlayStation, was the seventh mainline entry in a series of popular role-playing games that crossed traditional Dungeons & Dragons fantasy with robots, magical machines and giant spaceships fashioned to look like whales.

Selv uden at have den store interesse i Final Fantasy er det alligevel ret fascinerende at læse om, hvorfor serien kan skabe så meget hype, og hvad den hype faktisk betyder.

➤ After Years of Anticipation, Final Fantasy VII Fans Get Their Reboot (The New York Times)

Når du her i påsken sætter dig ned for at se det ekstra afsnit af Tiger King, som Netflix smider på tjenesten denne højhellige søndag, så tænk lige over det etiske cirkus, der gemmer sig bag dokumentarserien.

For serien er – afhængig af hvem man spørger – et eksempel på en tendens hos Netflix, hvor serierne skal være så groteske som muligt i jagten på at gå viralt (hvilket tydeligvis er sket med Tiger King, ikk’ sandt, you cool cats and kittens).

Tiger King is also the latest and most acute iteration of a Netflix trend toward extreme storytelling; the more unfathomable and ethically dubious, the better. The point is virality—content so outlandish that people can’t help but talk about it.

Et ret interessant aspekt er i øvrigt, hvordan seriens skabere, afsnit for afsnit, (u)frivilligt slipper tøjlerne i takt med, at begivenhederne løber løbsk. Jagten på sensationen tager over, indtil den moralske stopklods er slidt væk.

➤ The Most-Watched Show in America Is a Moral Failure (The Atlantic)