#MeToo er hverdag for spilbranchen

#26 – 1. september 2019

Da jeg i tirsdags skrev på Twitter, at "det bliver en lang dag for spilbranchen", havde jeg egentlig forventet, at vi stod med spilbranchens svar på #MeToo.

Flere kvinder stod frem med anklager om voldtægt, sexchikane og diskrimination mod industrilegender og kendte ansigter. Først var det Nathalie Lawhead, og derefter fulgte flere trop, heriblandt Zoë Quinn.

Det var dog som om, anklagerne aldrig helt tog fart. Der var ikke en eksplosion af kontrovers, for det var ikke uventet. I stedet imploderede chok-effekten på Twitter, hvor kvinderne delte ud om deres erfaringer. Hvordan dette har foregået i flere år, hvordan det er helt normalt med 'whisper networks' med advarsler mod de værste mænd, og hvordan disse anklager formentlig ikke kommer til at gøre den store forskel alligevel.

Det er måske en sølle erkendelse, at spilbranchen ikke står overfor et skelsættende #MeToo-øjeblik, som vi har set det med filmbranchen. Især hvis man som udenforstående ikke kender spilbranchens historie med behandling af kvinder. Det er ikke fordi, den adskiller sig så meget fra andre brancher, for voldtægt og diskrimination er det samme på tværs af brancher. Men den sørgelige virkelighed er, at spilbranchen har bakset åbent med disse problemer i lang tid.

Der har været kontroverser om booth babes, der har været #1reasonwhy, der har været Gamergate, og så sent som sidste år haglede anklagerne ned over franske Quantic Dream. Senere samme år blev Riot Games desuden centrum for en af de største sager om sexchikane og diskrimination i spilbranchen, hvor mere end 100 ansatte i protest iscenesatte en walkout. Den sag blev der i øvrigt sat punktum i med et forlig i sidste uge.

Det er altså ikke noget nyt, at disse anklager kommer frem, men det er nyt, at de faktisk bliver hørt uden for spilbranchen. Der bliver handlet på dem, og de anklagede er allerede begyndt at mærke konsekvenserne. Måske er det et tegn på en branche, der – især efter Gamergate – er blevet så træt af den hadefulde diskurs mod kvinder og den chikane, de bliver udsat for, at de ikke længere gider tolerere den mindste form for bullshit.

For spilbranchen har #MeToo været hverdag i langt flere år, end det burde have været. Det har været en kendt hemmelighed, som trives i bedste henseende, for den er kun til ubehag for alle andre end dem, der kan gøre en forskel. Det er kun et chok for folk, der ikke bevæger sig i branchen. Den undertrykkende og diskriminerende kultur er så internaliseret, at et blogindlæg om voldtægt ikke længere kan få folk til at gispe.

Kvinderne trækker derimod blot på skuldrene, for sådan er det jo. Det er sådan, det plejer at være. De er vant til det. De har talt om det i flere år, men ingen har hørt dem, og i stedet har de varsomt advaret hinanden om de mænd, man for alt i verden burde undgå. Det har været den eneste løsning, for det er en branche, hvor mænd nemt kuer kvinder. Hvor mænd bandlyser kvinder fra fællesskaber, netværk og firmaer på intet andet end rygter og sladder. Der har simpelthen ikke været modstand nok til andet indtil nu.

Spilbranchen – eller måske nærmere de folk med magt i branchen – har været vant til at feje problemerne ind under tæppet. Når der er penge på spil, er det nemt at vende det blinde øje til. Især i indiebranchen, hvor netværk og kontakter er forskellen mellem succes og fiasko.

Forskellen denne gang er, at #MeToo trods alt er en ting. At Gamergate trods alt er en ting. At booth babe-kontroversen trods alt er en ting. Alle de ting, som spilbranchens kvinder har skulle kæmpe sig igennem, har måske endelig rustet hele branchen – ikke kun dem, der allerede har vænnet sig til daglig chikane, diskrimination og langt, langt værre.


Ugens lange nyheder

Spiludviklerne Voidpoint, der er ejet af danske 3D Realms, nægter at bøje sig for politisk korrekthed. De nægter åbenbart også at bøje sig for definitionen af censur, og sådan vælger vi jo alle vores kampe. *slowclap.gif*

Ion Fury makers reverse decision to remove tiny unfunny gay joke, because apparently that would be "censorship" (Rock, Paper, Shotgun)

I kølvandet på et vanvittigt år for internetkultur bør du give denne podcast en time af din tid. Fascinerende indblik i 8chan med Fredrick Brennan, stifteren af det kontroversielle forum, som siden da har overladt det i andres hænder.

Autopsy of 8chan (QAnon Anonymous Podcast)

Det føles som en evighed siden, at World of Warcraft udkom, men det er faktisk kun 15 år. I anledning af jubilæet er World of Warcraft Classic blevet lanceret, hvilket er har sat gang i dette nostalgiske kig på fans af spillet.

Fællesskabet er omsider tilbage i ’World of Warcraft’ (Information)


Ugens korte nyheder

Joker | 3. oktober 2019


Min uge i kultur

🎮 Control

📺 Avengers: Endgame

📖 Trick Mirror: Reflections on Self-Delusion – Jia Tolentino

Er du glad?

Tryk start er 100% frivilligt, så den største hjælp er, hvis du deler nyhedsbrevet med venner og fjender – bare klik på knappen nedenfor. Tak for støtten!✌️

Nyhedsbrevet skrives af Julie Horup. Har du spørgsmål eller feedback, kan du svare direkte på nyhedsbrevet eller på Twitter.