Er Joker en superheltefilm for incels?

#27 – 8. september 2019

En af ugens historier, som du finder link til længere nede, er en af de mange, mange anmeldelser af den kommende Joker. Den har du sikkert hørt om – “Joaquin Phoenix i sit livs rolle” som Batmans nemesis.

Det vælter ud med anmeldelser af filmen, siden den blev vist ved Venedigs filmfestival. Den fik sågar en stående applaus, der varede intet mindre end otte minutter. Otte minutter! Jeg har haft forhold, der var kortere end det maniske klapperi.

Første bølge af anmeldelser var ellevilde. Helt oppe i skyerne. Der blev snakket om Oscar-statuetter. Så ved man, at man har fat i noget. Den gyldne statuette, som superhelte-film har haft så svært ved at komme i nærheden af. Men nu gælder det altså en sølle, tragisk skæbne. Og så venter hæderen jo som regel i kulissen.

Som en kold spand vand begyndte flere og flere anmeldelser dog at påpege, at Joker måske er en lidt problematisk film. At det ikke er sundt at hylde en skurk (der tilmed er en hvid mand med psykiske problemer), som føler sig berettiget til at gå amok og dræbe folk, bare fordi han har haft et hårdt liv.

In America, there’s a mass shooting or attempted act of violence by a guy like Arthur practically every other week. And yet we’re supposed to feel some sympathy for Arthur, the troubled lamb; he just hasn’t had enough love. – TIME

Sådan en vinkel på en ikonisk skurk som Jokeren er kontroversiel, især når den kommer fra kvindelige journalister. For hvem tør kritisere en film, som internettet har ventet så spændt på, at de knap nok kan se en trailer, før forløsningen vælter ud på 4chan og i reply guys’ Twitter-strøm.

Mange fremhæver, at Joker blot er en nyere udgave af Taxi Driver (tak til alle de unge mænd, der følte behov for at gøre mig opmærksom på det på Twitter). At den ikke er problematisk, fordi historien er blevet fortalt før uden samme kritik.

Men det smukke ved kultur er jo, at det ofte skabes inden for rammer opsat af samfundet. At begivenhederne omkring os inspirerer det, vores kreativitet munder ud i. Taxi Driver udkom i 1976. Joker udkommer i 2019. Vores verden er ikke den samme, og de to film er ikke de samme, uanset hvor meget vi gerne vil sammenligne dem.

Så længe man påkalder sig retten til at lave kultur, der rammer tidsåndens ømme emner, må man også acceptere, at man skal have de uønskede diskussioner. At man forholder sig til, hvilke konsekvenser de kan have for vores samfund. Det gælder både for dem, der ikke kan se, hvordan Joker kan være et incel-forbillede, og for dem, der mener, at filmens lancering er uforsvarlig.

It’s exhilarating in the most prurient of ways, a snuff film about the death of order, about the rot of a governing ethos. But from a step back, outside in the baking Venetian heat, it also may be irresponsible propaganda for the very men it pathologizes. – Vanity Fair

Joker dræber ingen mennesker på egen hånd. Det er jo bare en film. Men det er en film, der – kombineret med et hav af andre faktorer – kan være en af årsagerne til, at en ung mand føler sig berettiget til at gå amok, fordi han fx ikke får opmærksomhed fra kvinder.

Når (og jeg er overbevist om, at det er “når”, ikke “hvis”) Arthur Fleck bruges som del af krigsførsel med shitposting og memes, bliver det i et manifest fra en random 8chan dude, der føler sig inspireret. Inspireret til at rette op på alle de unfair oplevelser, som samfundet har budt ham.

Og når det sker, er der ikke behov for censur. Der er ikke behov for stigmatisering. Der er ikke behov for bandlysning. Men der er behov for, at vi har haft en diskussion om den kultur, vi omgiver os med, og hvad den har af betydning for vores samfund.


Ugens lange nyheder

Joker-anmeldelsen, der deler vande, men også er et solidt stykke håndværk i konstruktion, ordvalg og perspektivering. Afsluttes med årets måske skarpeste metakommentar på filmen, sig selv og vores samfund.

Joker Wants to Be a Movie About the Emptiness of Our Culture. Instead, It’s a Prime Example of It (TIME)

Få spil har haft en lige så stor kulturel betydning som det legendariske Tony Hawk’s Pro Skater. Historien bag spillet er et fascinerende indblik i skateboard, punkmusik og åbenbart et skrinlagt spil med Bruce Willis.

Tricks, Kickflips, and Thumbsticks: An Oral History of the Making of Tony Hawk’s Pro Skater (The Ringer)

Hvem gør rent efter optagelserne af en splatter-film? Og hvordan forbereder man omgivelserne på at blive smurt ind i blod? Læs og lær lidt, inden du ser din næste gyserfilm.

Who Cleans Up All the Gore and Goop When the Horror Movie Cameras Stop Rolling? (MEL Magazine)


Ugens korte nyheder

Wrinkles the Clown | 4. oktober 2019


Min uge i kultur

🎮 Control

📺 Brightburn

📖 On Earth We're Briefly Gorgeous – Ocean Vuong

Er du glad?

Tryk start er 100% frivilligt, så den største hjælp er, hvis du deler nyhedsbrevet med venner og fjender – bare klik på knappen nedenfor. Tak for støtten!✌️

Nyhedsbrevet skrives af Julie Horup. Har du spørgsmål eller feedback, kan du svare direkte på nyhedsbrevet eller på Twitter.